Nyborg kommunes betingelser for udlejning

Følgende er gældende for alle kolonihaver i

Nyborg kommune!

 

BETINGELSER FOR UDLEJNING

 

§ 1

De af Nyborg Kommune udlagte havelodder er inddelt i havekolonier. Det forudsætter, at havelejerne opretter haveforeninger, der kan omfatte en eller flere havekolonier, som skal stå tilsluttet Kolonihaveforbundet for Danmark, og det overlades i så fald de pågældende foreninger ved disses bestyrelser at udleje haver inden for de pågældende foreningers område at sørge for kontrakters oprettelse og i det hele taget at føre tilsyn med lejekontrakternes og ordensreglementets overholdelse, alt dog under forbehold af Nyborg Kommunes sanktion. 

§ 2

Enhver havelejer skal være medlem af haveforeningen og skal have fast bopæl i Nyborg Kommune. Ved fraflytning fra kommunen, er det tilladt at beholde haven i den forudbetalte periode. Ægtefæller/samlevere kan ikke disponere over mere end én havelod. Bestyrelsen kan dog dispensere i særlige tilfælde. Overdragelse af et lejemål sker i henhold til ordensreglementets §9. Der kan af 3. mand ikke gøres pant eller udlæg i lejeretten. Fremleje af nogen del af det lejede areal er ikke tilladt uden pågældende bestyrelses tilladelse. Udlån af hus i forbindelse med pasning af haven kan tillades af bestyrelsen og da kun for maksimalt 1 måned. Udlejning af havehus er ikke tilladt. Havehuset må ikke benyttes til helårsbeboelse og må ikke anvendes til overnatning bortset fra kortvarige ophold i perioden fra 1. oktober til 31. marts. Der kan optages passive medlemmer på en forenings venteliste med henblik på senere overtagelse af et ledigt lejemål.

§ 3

Der oprettes lejekontrakter mellem Nyborg Kommune og de enkelte haveforeninger

§ 4

Lejeafgiften fastsættes for den enkelte forening, og reguleres én gang årligt i henhold til Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Afgifterne opkræves af Nyborg Kommune ved fremsendelse af regning til den enkelte haveforening, der indbetaler afgifterne til kommunen 1. juli.

§ 5

Skulle kommunen få brug for hele arealet eller dele deraf, og opsigelsen ikke kan ske med lovligt varsel, tilkommer der lejeren erstatning. Ved fastsættelse af erstatning vil der bl.a. være at tage hensyn til dels omkostningerne ved eventuel flytning eller nedrivning af eksisterende huse, dels antal m² afstået areal og endvidere længden af den tilbageværende kontraktperiode. Lejeren anvises om muligt en anden have. Træer og større buske samt hegn, som lejeren har anbragt, må ikke ryddes eller nedbrydes uden Nyborg Kommunens samtykke. Ovenstående gælder ikke for varige haver.

§ 6

Nyborg Kommune anlægger vandledningerne i haveforeningens havegange og vedligeholder disse. Stikledninger til den enkelte havelod bekostes og vedligeholdes af lejeren. Vandafgift til kommunen betales af de enkelte haveforeninger efter hovedvandmålere. En haveforening kan for egen regning lade opsætte bimålere på de enkelte havelodder. Vandspild må ikke finde sted og overtrædelse heraf straffes i henhold til det for Nyborg Kommune gældende regulativ. I månederne november – april lader kommunen vandledningerne aflåse med stophane og udtømme i muligt omfang. Ønsker et passende antal lejere elektrisk lys indlagt i deres havehuse eller foreningshuset kan dette efterkommes på betingelse af, at havelejeren får den fulde anlægs- og vedligeholdelsespligt på ledningsnettet, samt at en sådan installation aldrig vil kunne medregnes i en kommende vurdering af have og hus ved fratrædelse uden for lovlig opsigelse.

§ 7

Det påhviler de enkelte lejere at renholde grøfter og vandløb, der pårører lejernes lodder, således at grund- og overfladevand fra de andre lodder eller tilstødende arealer uhindret kan passere de naturlige afløb. Ingen lejer må uden kommunens samtykke opdæmme eller på anden måde hindre afløbet fra de andre arealer eller havelodder.

§ 8

Den skade, som oversvømmelse eller højvande måtte påføre de lejede arealer, bliver kommunen uvedkommende.

§ 9

Såfremt kommunen i lejetiden ønsker at foretage nødvendige arbejder på de lejede arealer, skal havelejeren finde sig i de ulemper, der er forbundet hermed. Sådanne arbejder skal så vidt muligt udføres på de tider af året, hvor det generer havelejeren mindst og havelejeren har krav på en rimelig erstatning for eventuelle skader, der måtte opstå. Haveforeningen underrettes i rimelig tid forud om igangsættelse af sådanne arbejder. Skulle der ved eftersyn og nedlægning af dræn eller lignende blive påført beplantningen mindre skader, ydes der ingen erstatning herfor.

§10

Jagtretten forbeholdes kommunen.

§ 11

Al uvedkommende kørsel ad havegangene i kolonierne er ikke tilladt. Parkering af motorkøretøjer henvises til de i foreningen evt. oprettede parkeringspladser. Etablering af parkeringslommer på havelodden må kun finde sted efter tilladelse fra den enkelte haveforening. Henstilling eller parkering af campingvogne, oplægning af lystbåde eller andre større – haveforeningen uvedkommende ting – må ikke finde sted.

§ 12

Lejerne er underkastet bestemmelserne i nedenstående fælles ordensreglement for samtlige Nyborg Kommune tilhørende kolonihaver og i øvrigt pligtige at efterkomme alle anordninger sigtende til god ordens overholdelse, givet af Nyborg Kommune eller pågældende haveforenings bestyrelse, hvem tilsynet i almindelighed påhviler, jfr. § 1. Kommunen kan til enhver tid lade kontrollere, om bestemmelserne i nærværende udlejningsbetingelser og ordensreglement bliver overholdt.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.10 | 22:16

Jeg søger en billig have - gerne uden hus på
info@pancony.dk

...
14.10 | 18:03

Hej, er der nogle haver med æbletræer man må hente gratis😉 så vil jeg og min genbo gerne komme og hente.
Med venlig hilsen
Helle Almdal
almdal67@hotmail.com

...
01.10 | 11:33

Sælges have nr. 233 ca. 40 kvm hus med stue, soverum, tekøkken og påbegyndt toilet. Stor grund med 6 kvm skur, 6,5 kvm drivhus priside kr. 40.000 tlf. 27635005

...
01.10 | 08:56

Hej Bjørn
Har du lyst til at se kolonihaven?
Mvh Randi

...
Du kan lide denne side